Sådan fungerer ISO
ISO angiver kameraets lysfølsomhed, og ved at ændre på værdien påvirker det valg af blænde og lukkertid. Det er smart under dårlige lysforhold. Når man går op i ISO-værdi, forstærkes signalet fra sensoren. De høje ISO-værdier går dog ud over kvaliteten, da det ikke kun er lyset, men også støj fra kredsløbene, som forstærkes. Støj er en form for elektronisk interferens, der vises som vilkårligt placerede lyse pixels. Omvendt er det i solskin, hvor der kommer masser af lys til sensoren i form af fotoner. Lyset kan her let overdøve den baggrundsstøj, som findes i kredsløbene. Læs mere om, hvordan du bruger kameraets avancerede ISO-indstillinger.